Børnelandsbyen Enable

Hvor og hvad 

Vores børnelandsby – Enable For Life – ligger syv kilometer uden for Trankebar i Tamil Nadu i det syd-østlige Indien. Enable har her købt et stort stykke land (ca. 100.000 kvm), hvor en lille børneby med ti huse langsomt er ved at skyde frem. De første syv er allerede bygget og pigerne er flyttet ind. Der bor 15 piger i hvert hus. Husene er rummelige og hvert af dem har køkken og bad. Her bor pigerne sammen som en normal indisk familie med skole og lektier, leg og pligter. Herudover har vi bygget et stort forsamlingshus på 100 kvm, et gæstehus/kontor, et multifunktionshus, et køkkenhus og et meget lille hus ved indgangen til vagtmanden.

For hvem

Vores lille landsby er kun er for piger. I Indien bliver piger forladt ti gange så ofte som drenge. Det skyldes at forældrene skal betale en dyr medgift, når pigerne bliver gift, og at det er drengene der tager sig af forældrene i deres alderdom. Piger er også meget udsatte. Hvis de er uønskede, risikerer de at blive slået ihjel som nyfødte – En praksis som dog heldigvis er ved at forsvinde. Hvis de ender på gaden, bliver de ofte kidnappet til prostitution.
Derudover viser erfaringen, at uddanner du en mand, uddanner du én person. Uddanner du en kvinde uddanner du en hel familie.

Uddannelse af kvinder er i øvrigt den mest effektive form for børnebegrænsning.

Uddannelse

Pigerne går i den bedst mulige skole, og der bliver lagt stor vægt på, at de lærer engelsk. Pigerne lærer også, hvor vigtig hygiejne er. Det gælder både den personlige, samt med hensyn til madlavning. Samtidig lærer de også om sund og alsidig kost. 

Religion 

Pigerne beholder den religion de har, når de kommer til landsbyen. Der sker ingen konvertering.

Kaste

Selvom kastesystemet formelt er afskaffet i Indien, lever det stadig i bedste velgående. De fleste piger, der bliver optaget hos os, er fra de laveste kaster. Det er den fattigste og dårligst stillede befolkningsgruppe i Indien.  Ved man ikke, hvilken kaste et barn tilhører, føres det under den øverste ansvarlige, Brother Sebastians kaste, der er forholdsvis lav. Det har den fordel, at det er lettere at komme på universitetet, da Indien har indført krav om, at alle universiteter skal optage en vis procentdel studerende fra de lavere kaster.

DSC_5390_edited-2

Samarbejdspartner i Indien 

Den daglige drift varetages af St. Joseph Development Trust (SJDT).   SJDT driver i forvejen 4 andre børnehjem og har desuden en micro finansbank, selvhjælpsprogrammer for kvinder mm. SJDT udvælger de piger der kommer til os.

Hvor langt er vi 

De første 6 huse, forstander- og gæstehus, et fælleskøkken, et forsamlingshus, et lille hus til vagtmanden samt multi-purposehuset er bygget færdig. De første 21 piger flyttede ind i maj 2009 og er begyndt i skole.Vi har nu 100 piger i alderen 5 til 18, hvoraf 4 er i gang med en videregående uddannelse.

Fremtiden 

Det er planen, at der bliver bygget et til to huse hvert andet år, indtil alle ti huse er bygget. 

ulp17181

 

 

Vælg hvordan du vil donere

DKK

Donér
  • 14 Backers

    Donering efter eget valg

  • 8 Backers

    Medlemsskab

  • 13 Backers

    Gave